Aktindsigt
Reglerne om aktindsigt er indviklede, men udgør et fundamentalt grundlag for tilliden til landets myndigheder. Bo har omfattende erfaring med selv at træffe afgørelse i aktindsigtssager – og juridisk rådgivning af sagsbehandlere.
Rådgivning om aktindsigt er rettet mod stat, kommuner, regioner samt offentlige og private selskaber og angår aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven (gammel og ny), forvaltningsloven og miljøoplysningsloven. Derudover også retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne.
Primære temaer i rådgivningen, der bl.a. omfatter undervisning, sparring og retssagsførelse, er typisk:
- Anvendelsesområde (forvaltningslov/offentlighedslov/miljøoplysningslov)
- Identifikation og afgrænsning, herunder indledende dialog med anmoder
- Chikanøse anmodninger
- Meroffentlighed
- Ressourcebestemmelser og frister
- Klagemuligheder (efter de forskellige lovgrundlag)
