1. Sådan håndterer Versus Advokatfirma dine personoplysninger
De relevante persondataretlige regler, som på nuværende tidspunkt gælder for Versus Advokatfirmas behandling af personoplysninger, er fastsat i databeskyttelsesforordningen (forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016) og databeskyttelsesloven (lov nr. 289 af 8. marts 2024).
2. Hvem behandler Versus Advokatfirma personoplysninger om?
Versus Advokatfirma beskytter og behandler vores klienters, modparters, leverandørers, medarbejders, samarbejdspartneres, brugere af firmaets hjemmesides og modtagere af markedsføringsinformationers mv. personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondataretlige lovgivning.
3. Hvilke personoplysninger er der tale om?
”Personoplysninger” omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person, fx personens navn, e-mail, CPR og adresse samt oplysninger om personens fysiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold.
4. Hvor kommer oplysningerne fra?
Versus Advokatfirma indsamler personoplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand, fx firmaets klienter, offentlige myndigheder, herunder domstolene, eller samarbejdspartnere.
5. Hvordan behandler Versus Advokatfirma oplysningerne?
”Behandling” af personoplysninger dækker over enhver aktivitet, som personoplysninger gøres til genstand for, fx indsamling, registrering, systematisering, organisering, opbevaring, tilpasning, ændring, søgning, brug eller videregivelse.
Versus Advokatfirma behandler primært personoplysninger om firmaets klienter, modparter, leverandører, medarbejdere og samarbejdspartnere, dog kun i det omfang, det er nødvendigt til de konkrete formål, og der er et lovligt grundlag herfor.
Som oftest vil det være nødvendigt for Versus Advokatfirma at behandle almindelige personoplysninger i form af navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse. Denne behandling sker, så Versus Advokatfirma kan levere vores juridiske ydelser, fakturere samt kvalitetssikre og kontrollere korrekt, så Versus Advokatfirma bl.a. kan leve op til de krav om dokumentation for identitet efter hvidvaskloven, som Versus Advokatfirma er underlagt i forhold til visse sager. Derudover kan det i visse situationer være nødvendigt for Versus Advokatfirma at behandle oplysninger om strafbare forhold og følsomme oplysninger såsom helbredsoplysninger.
6. Hvem videregiver Versus Advokatfirma dine personoplysninger til?
Versus Advokatfirma videregiver alene dine personoplysninger til eksterne parter, hvis det er nødvendigt, og der er et lovligt grundlag herfor. Det kan være offentlige myndigheder, private virksomheder eller personer, fonde, foreninger mv. afhængigt af sagens karakter.
Derudover overlader Versus Advokatfirma oplysninger til vores databehandlere (fx IT-leverandører). Internt er det alene medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov for at se dine personoplysninger, som har adgang til disse.
7. Hvad gør Versus Advokatfirma for at sikre dine personoplysninger?
Versus Advokatfirma opbevarer dine personlige oplysninger i vores IT-system, som kun Versus Advokatfirma har adgang til.
Vores sikkerhedsforanstaltninger vurderes og kontrolleres løbende for at sikre, at behandlingen af dine personlige oplysninger håndteres forsvarligt og for at imødegå uautoriseret adgang til de informationer, som Versus Advokatfirma modtager eller sender online.
8. Anvender Versus Advokatfirma cookies på sin hjemmeside?
Versus Advokatfirma anvender kun teknisk nødvendige cookies på vores hjemmeside og ingen cookies fra tredjemand, som gemmes efter sessionen. Der er på hjemmesiden alene links til andre hjemmesider, og Versus Advokatfirma er ikke ansvarlig for indholdet af andres hjemmesider eller andres praksis i forbindelse med indsamling og behandling af personlige oplysninger.
9. Hvilken lov behandler Versus Advokatfirma dine oplysninger på baggrund af?
Versus Advokatfirma indsamler og behandler personoplysninger på baggrund af følgende lovgrundlag:
I forbindelse med levering af advokatydelser behandler Versus Advokatfirma personoplysninger om klienter, modparter og samarbejdspartnere med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen), og forordningens art. 9, stk. 2, litra f. Dette er bl.a. begrundet i en interesse i at fastlægge, påberåbe eller forsvare retskrav samt at varetage vores klienters interesser. Versus Advokatfirma behandler desuden personoplysninger om firmaets klienter med hjemmel i forordningens art. 6, stk. 1, litra b, i de tilfælde, hvor behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen om advokatbistand.
Versus Advokatfirma behandler personoplysninger om deltagere i eventuelle kurser, undervisning og øvrige arrangementer med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, eller art. 6, stk. 1, litra f, med den primære interesse at kunne registrere deltagerne, administrere arrangementet samt udsende relevant kursusmateriale, evalueringsskemaer mv.
Versus Advokatfirma behandler alene dine personoplysninger i markedsføringsøjemed og/eller til udsendelse af nyhedsbreve, hvis du udtrykkeligt har samtykket hertil. Behandlingen sker således med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
Generelt behandler Versus Advokatfirma personoplysninger, når firmaet er retligt forpligtet hertil (fx efter hvidvaskloven). Dette sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. Versus Advokatfirma behandler oplysninger om strafbare forhold med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 10 og databeskyttelseslovens § 8. Versus Advokatfirma behandler CPR-nr. med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
10. Hvornår sletter Versus Advokatfirma dine oplysninger?
Versus Advokatfirma sletter dine personoplysninger, som er registreret hos firmaet, når de ikke længere er nødvendige for det eller de formål, som oplysningerne var indsamlet og behandlet til. Versus Advokatfirma har retningslinjer for opbevaringstiden af alle kategorier af personoplysninger. Hvis Versus Advokatfirma har hjulpet dig med en sag, gemmer Versus Advokatfirma dine sagsakter (og dermed dine personoplysninger) på fysisk eller elektronisk arkiv i 5 år.
11. Hvilke rettigheder har du?
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Versus Advokatfirma. Du har følgende rettigheder:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som firmaet behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret en kopi af dine personoplysninger eller få transmitteret personoplysninger direkte fra Versus Advokatfirma til en anden dataansvarlig.
Retten til at trække samtykke tilbage
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte Versus Advokatfirma via de kontaktoplysninger, der fremgår nedenfor.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og frem til tidspunktet for tilbagetrækningen heraf.
Du kan læse mere om dine rettigheder i datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
12. Kontakt Versus Advokatfirma
Du kan kontakte Versus Advokatfirma, hvis du ønsker at udnytte dine rettigheder som beskrevet ovenfor, hvis du ønsker at klage, eller hvis du har andre spørgsmål til vores privatlivspolitik.
Kontakt skal ske til:
Versus Advokatfirma, Boeletvej 35, 8680 Ry,
tlf.nr.: 2085 0900/mail: bjj@versusadvokat.dk
13. Klage til Datatilsynet
Du kan klage til Datatilsynet over Versus Advokatfirmas behandling af dine personoplysninger. Se mere på www.datatilsynet.dk.
14. Ændringer i Versus Advokatfirmas privatlivspolitik
Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på www.versusadvokat.dk.
Privatlivspolitikken er senest opdateret 1. november 2025.
