Ny beretning fra ombudsmanden

Ny beretning fra ombudsmanden

Ny beretning fra ombudsmanden; fokus på socialretlige forhold

Folketingets Ombudsmand har for nyligt udgivet beretning for 2025. Over 1/3 af klagesagerne relaterer sig til det sociale område. Vi har derfor nærlæst beretningen og set på de forhold, der er særligt relevante for vores specialer.

Centrale pointer på det socialretlige område:

  • Højeste antal klagesager: Ombudsmanden havde i 2025 det højeste antal af klagesager hidtil (7.133 klagesager). Børneområdet udgjorde 18 % af klagesagerne og sociale forhold 17 %. Du kan læse mere i ombudsmandens beretning, s. 13 ff.
  • Afskæring af partsrepræsentant: Ombudsmanden oversendte i 2025 flere sager til myndighederne, bl.a. en sag om søn, der blev afskåret fra sagen som partsrepræsentant for sin mor. Ankestyrelsen konstaterede – på baggrund af ombudsmandens oversendelse af sagen – at det var en fejl, at styrelsen ikke i første omgang havde forholdt sig til kommunens beslutning om at afskære partsrepræsentanten fra sagen. Kommunen genoptog herefter sagen om bevilling af hjælp på baggrund af en klage indsendt af sønnen. Se ombudsmandens beretning, s. 19. Spørgsmålet om eventuel afskæring af en partsrepræsentant eller bisidder i øvrigt nærmere behandlet i henholdsvis FOB 2016-25 samt FOB 06.644.
  • Sagsbehandlingstider i Familieretshuset: Ombudsmanden undersøgt også sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet efter at have konstateret sagsbehandlingstider på over 1 år. Ombudsmandens iværksættelse af undersøgelsen kan tilgås her; FOB spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål. Den afsluttede undersøgelse kan tilgås her; FOB har afsluttet undersøgelse af Familieretshusets sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Se ombudsmandens beretning, s. 31.
  • Myndighedsinhabilitet: Det særlig spørgsmål om myndighedsinhabilitet er også behandlet i beretningen. I beretningen nævnes – af særlig interesse – bl.a. sagerne FOB 1997.150 om indretning af en skolefritidsordning samt FOB 2007.459 om etablering af en daginstitution. Derudover var kommunen i sag FOB 2023-31 myndighedsinhabil da den havde givet en dispensation til sig selv. Se ombudsmandens beretning, s. 56.
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for undersøgelsessager i 2025 var 87 dage og for offentlighedssager (aktindsigt) 14 arbejdsdage. For tilsynssager var sagsbehandlingstiden 147 dage. Se ombudsmandens beretning, s. 76 ff.

Beretningen kan tilgås her: Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet | Folketingets Ombudsmand

2560 1707 Versus Advokatfirma