Aktindsigt

Reglerne om aktindsigt er indviklede, men udgør et fundamentalt grundlag for tilliden til landets myndigheder. Bo har omfattende erfaring med selv at træffe afgørelse i aktindsigtssager – og juridisk rådgivning af sagsbehandlere.

Rådgivning om aktindsigt er rettet mod stat, kommuner, regioner samt offentlige og private selskaber og angår aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven (gammel og ny), forvaltningsloven og miljøoplysningsloven. Derudover også retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne.

Primære temaer i rådgivningen, der bl.a. omfatter undervisning, sparring og retssagsførelse, er typisk:

  • Anvendelsesområde (forvaltningslov/offentlighedslov/miljøoplysningslov)
  • Identifikation og afgrænsning, herunder indledende dialog med anmoder
  • Chikanøse anmodninger
  • Meroffentlighed
  • Ressourcebestemmelser og frister
  • Klagemuligheder (efter de forskellige lovgrundlag)