En række offentligt ansatte – fx i jobcentre, plejesektor eller hos politiet – er i høj risiko for at blive udsat for chikane som led i deres arbejde. Det gælder i særdeleshed også for politikere, hvilket fremgår af en nylig dom fra Østre Landsret.
Baggrund
For at dæmme op for et øget pres mod de offentligt blev der i 2016 fremsat en række initiativer med ”respektpakken”. Straffen blev skærpet på flere områder – fx ved vold og trusler om vold mod offentligt ansatte – og lovgiver vedtog også straffelovens § 119 a specifikt målrettet netop chikane af offentligt ansatte. Bestemmelsen var ny – og forhold omfattet deraf var ikke tidligere kriminaliseret.
Efter bestemmelsen straffes den, som krænker en offentlig ansats “fred” ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udøvelsen af hvervet som offentligt ansat med bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Straffeniveau i sagerne har hidtil været bøder på typisk 10.000 kr.
Udtrykket ”chikane” er bredt og omfatter alle typer af handlinger – både fysisk ageren (fx ophold uden for en persons hjem), men også kommunikation på online platforme eller sms’er. En række af de hidtidige retssager har vedrørt tilfælde, hvor der er oprettet hjemmesider eller Facebook-grupper med det formål at udstille bestemte sagsbehandlere med navn, billede, privatadresse eller telefonnummer.
Det er vigtigt at se sagerne i sammenhæng med borgernes ret til ytringsfrihed. Retten til offentligt at kritisere offentlige myndigheder (og sagsbehandlere i et vist omfang) skal respekteres, kritikken må blot ikke have chikanøs karakter.
Efter retspraksis må politikere typisk ”tåle mere” end offentligt ansatte i almindelighed.
Hvad gik den konkrete sag ud på?
I sagen var en person tiltalt for at have chikaneret et folketingsmedlem ved at forfølge medlemmet og dennes forældre ud til en taxa foran Christiansborg.
Den tiltalte kom med en række indvandrerfjendske kommentarer om medlemmet og dennes familie og kastede en koran bundet i en hundesnor ind foran medlemmet gentagne gange. Kommentarerne omfattede bl.a. ”I er ikke velkomne her”, og ”Din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark”. Episoden varede 6 minutter.
Dom
Østre Landsret kom i sagen frem til, at ytringerne – der havde et groft nedsættende og personrelateret indhold – klart overskred grænsen for, hvad der kunne anses som et bidrag til en offentlig debat, samt at disse alene havde karakter af personlige krænkelser.
Sagen er interessant, da der ikke er omfattende landsretspraksis på området.
Derudover lægger landsretten i sagen tydeligvis vægt på det personrettede element over for et bidrag til fx den samfundsmæssige debat, samt at ytringerne ”…klart overskred grænsen for, hvad der kan anses som et bidrag til en offentlig debat…”.
Landsretten henviste endvidere til grovheden af ytringerne, hvilket er væsentligt, da straffelovens § 119 a normalt kun finder anvendelse, hvis der er tale om ytringer fremsat ad flere omgange (fx over flere dage). Hvis ytringerne har en vis grovhed, skal der imidlertid ses bort herfra – hvilket altså var tilfældet i den konkrete sag.
Der er derfor tale om et væsentligt bidrag til forståelsen af straffelovens § 119 a.
Sagsinfo: U 2025.4591 Ø.
